Jeg ville ønske du gad se på mig en gang til - ville ønske du gad høre på hvad jeg ville sige - eller jeg ville faktisk for din skyld gerne tie stille, men lytte til hvad du har på hjertet. I en måned kendte jeg dig - så "forsvandt" du væk fra mig - og jeg aner ikke hvorfor. Vi brugte så mange timer på hinanden i den måned - og pludselig var du væk - hvorfor? 5 måneder efter og jeg forstår det stadig ikke - jeg tænker hver dag på om jeg nogensinde får dig at se igen. Jeg forstår ikke hvorfor de sku' ende på den måde - jeg forventede absolut ingenting - og det virkede til at du heller ikke gjorde, men hvad?! Hvad gik galt? Jeg har kun mine egne teorier at gå efter og det er så skide irriterende at du ikke bare kan bruge 2 minutter på at fortælle mig hvad der gik eller går igennem dit hoved. Det er svært at have i hovedet om du overhovedet tænker på mig nogle gange, om jeg bare er ligegyldig nu og om du overhovedet tænker "noget" - jeg aner det ikke.
Det var så rart at være sammen med dig - det var fanme hyggeligt. Du lavede ellers ret god mad ;) . Der går ikke en dag hvor du ikke er i mit hoved, men jeg håber du en dag vil forsvinde fra mit sind, men det er fanme ikke let. Nogle gange tænker jeg, hvordan kan det være så svært at få dig ud af hovedet når vi fucking kun kendte hinanden i en måned? Det er mig en gåde at det ikke er lettere - men du ramte sku' åbenbart plet. Uanset hvor meget jeg prøver at sige at du er et kæmpestort røvhul, så indeni mig selv siger det at der er grunde til at du har gjort som du valgte at gøre - egentlig må jeg bare lære at acceptere det og det kommer jeg også til en dag.
Jeg taler mindre og mindre om dig, men du er i mit hovede det meste af tiden, men en dag forsvinder du. Det her blog indlæg bliver skrevet som om jeg tror du læser det, men jeg ved du ikke læser det - om jeg så sendte et link til dig med indlægget, så ville du skide det et stykke, tror jeg. Jeg vælger dog alligevel at gøre det på den her måde da det virkelig er hvad jeg tænker og føler lige præcis nu - og det var en del af det jeg lovede at ville blogge - at udstille mit liv.
Uanset hvad der end skal til for at jeg glemmer dig helt, så håber jeg fanme du en dag vil fortælle mig hvad der gik galt der - jeg ville bare gerne være din veninde. Du var den dejligste at hygge med - men der sker noget indeni dig som jeg ikke skal være en del af - og jeg aner ikke om det er godt eller skidt.
Jeg vil både ønske dig alt godt i fremtiden og samtidig ønske at du brænder op i helvede - kan ikke beslutte mig.
