mandag den 11. april 2011

Den misundelsesværdige titel - "muskelsvinds-ramt".

Kære skæbne,

Nu når du var så flink at give mig den misundelsesværdige titel "muskelsvinds-ramt", så synes jeg da ikke at det er for meget at forlange at jeg vil have en kørestol til at transportere mig rundt, en respirator til at trække vejret for mig, en personlig hjælper ved mig 24/7, en elevationsseng, en lift i loftet, en badestol og en stor kassebil som agere handicapbil. Alt det er noget jeg forventer at få uden problemer. Udover de ting, så vil jeg da egentlig også lige forvente at jeg får en førtidspension uden problemer - og en masse andre penge som vi ikke taler om her.
Det er ganske simpelt sådan at jeg faktisk slet ikke gider at bruge mine ben, trække vejret selv, være alene, ligge i en almindelig seng, se på et loft uden en lift hængende, sidde på en kold badestol og have en lækker lille Audi - nej tak. Jeg vælger hellere at tage til takke med de ting som kommunen tilbyder mig - og takker skæbnen for at have bragt mig i denne luksuriøse situation.
Jeg forstår nu godt alle de folk som synes det er uretfærdigt at en handicappet yderst let får i pose og i sæk - for det er jo sådan det er. Kommunerne har nemlig så mange ressourcer at der faktisk næsten ingen behandlingstid er på ens ansøgninger og sagsbehandlerne er bare så gode til at fortælle borgerne om de forskellige love og regler - og derved guide til hvordan man søger det og det og det. Faktisk står sagsbehandlerne på spring for at hjælpe dig lige med det samme - det er bare så rart.
Alle de problemer vi handicappede slipper af med som en "normal" dansk borger render rundt med - puha, det er hårdt at tænke på - det er endnu mere misundelsesværdigt. Når man er handicappet har man nemlig ikke så meget andet end sit handicap at gå op i - egentlig så vil jeg gerne takke politikerne for at vi slipper uden om alle bekymringer omkring f.eks. hjælperordninger, respiratorbehandling osv. - for i har bare så godt styr på det og i ved jo selv hvordan det er at være handicappet, så det er det jo ingen der behøver at fortælle jer.

Med venlig hilsen,
Et stykke af skæbnens afkom.