Så døde endnu en dansk soldat i Afghanistan. Tallet er oppe på 40 døde soldater og vi stopper stadig ikke med at sende soldater afsted i krig i Afghanistan. Faktisk mener jeg at vi selvfølgelig har et ansvar og SKAL hjælpe hvor vi kan, men vi skal samtidig se på at "vores" folk dør! Det synes jeg ikke er iorden. Det er klart og sikkert også forudsagt at alle ikke vil komme levende hjem, men efter en deltagelse på 9 år synes jeg vi har gjort nok med at få Taliban udryddet.
Spørgsmålet er vel hvornår man synes nok er nok?!
Regeringen bruger tonsvis af penge på soldaternes deltagelse i krigen, men jeg mener hellere de skulle bruge pengene på at genopbygge landet, lave skoler og få uddannet nogle undervisere (ja, ved godt at det allerede sker!).
Jeg læste for et par dage siden på en hjemmeside at en fyr gerne ville til Afghanistan og hjælpe "de danske drenge" - forstår slet ikke hans formulering. Hvorfor er det at han ikke tænker at han vil til Afghanistan for at hjælpe den civile befolkning?
For det første mener jeg slet ikke at der skal sendes flere soldater afsted i den krig mod Taliban, men hvis man absolut skal mene at man bare så gerne vil afsted, så skal man da gøre det for den civile befolknings skyld. Man skal da ikke tage afsted for at støtte "de danske drenge".
En soldat dør - kommer i avisen - og bliver "kåret" som en helt! Familie kan se deres døde pårørende i avisen. Familie har mistet en de har kær. Den pårørende valgte selv at gå i krig. Er det sådan det skal være? Er det virkelig det vi ønsker?
At læse i avisen hver 2.-3. måned at en dansk soldat er død? Det er ihvertfald ikke hvad jeg har lyst til at læse. Der sker så mange ting i vores verden og så mange mennesker har brug for hjælp, men kan man så i det mindste ikke finde andre måder at hjælpe på i udlandet. Hjælp i den 3. verden så.
Jeg forstår simpelthen ikke hvad der for en til at ville forlade alt hvad de har i Danmark til fordel for udryddelsen af Taliban. De sætter deres eget liv total på spil - og ja, det er på en måde flot og på en anden måde super egoistisk. Jeg er ihvertfald ret sikker på at de fleste forældre græder når de ser deres søn i lufthavnen flyver afsted - og endnu mere kede af det når de efter 5 måneder så læser at han er blevet bombet. Det er jo sådan det er og sådan det nok fortsætter indtil regeringen stopper deltagelsen.
Stop deltagelsen, tak.
