Jeg tror at min lektie i livet at lære noget af at jeg er handicapppet (har muskelsvind). Tror ihvertfald ikke at det er ren og skær tilfældighed at lige netop jeg er valgt til det, men jeg tror også på skæbnen.
Er du fattig afrikaner, har det en mening. Er du hjemløs i Danmark, har det en mening. Har du psykiske problemer, har det en mening - osv.! Men jeg kan ikke svare på hvad DIN lektie er i livet - kan knap nok svare på hvad min egen er. Det er nok stadig en "proces" jeg er i.
At svare på hvad man tænker ens lektie i livet er - er vel som at svare hvilken mening man synes ens liv har. Og den del af ens svar er ikke let. Måske er det også umuligt at svare på.
Jeg tror at en del af min lektie er at acceptere den person jeg er 100% - med handicappet. Handicappet er en stor del af mig og vil altid være der - medmindre at der findes et mirakel, som jeg rent faktisk tror at der gør. Jeg tror at det er vigtigt at jeg fokusere på andre ting i vores verden, hvor folk har det værre end jeg har - det er så let at være lidt ynkelig - hvilket jeg bestemt ikke synes at jeg er! Men istedet for at fokusere på at man har en kamp kørende med kommunen, så prøve at tænke at der er millioner af børn som ikke går i skole i Afrika eller at der findes hjemløse i Danmark som dør ude i kulden. Det er værre end at være i den situation jeg er i.
Jeg er ud af en familie med en far som er alkoholiker, en mor der har været ret opgivende i forhold til hvad der skulle gøres, en søster som er stofmisbruger (vidst nok mest metadon) og en bror som får hans hverdag til at fungere godt - min familie har da også givet mig en lektie i livet. At jeg er ud af en familie som den jeg er, det kan jeg bruge til at videreformidle - at hjælpe andre som f.eks. er pårørende til en misbruger.
Overordnet tror jeg at min lektie i livet er at GIVE alt hvad jeg kan give af mig selv - og stadig bevare mig selv 100%!!!
Dette blogindlæg lagde an til andre emner som jeg med tiden nok gerne vil blogge omkring, så håber du vil følge med.
- Miraklet jeg tror på.
- Afrika.
- Hjemløse.
- Pårørende til misbrugere.
Jeg glæder mig til at blogge mere for jer! Og i er velkommen til at kommentere indlæggende.
Kom også gerne med emner som i mener jeg skal blogge om.