I torsdags viste DR2 første del af en programserie som hedder "Tankernes kraft - Sjæl og videnskab". Det handlede om, om ens tanker kan helbrede, om ens tanker kan medføre en forværring og hvad gør placebo/nocebo ved dig.
Jeg synes nærmest det er imponerende hvad ens tanker kan gøre ved ens krop - både af positivt og negativt.
En mand havde i en måned fået lykkepiller fra lægen - han tog 1 pille dagligt. En måned inde i forløbet bliver han så uvenner med sin kæreste at det gør at han sluger 29 af de her lykkepiller. Han reagere selv og tager på skadestuen - hvor han tydeligvis har det skidt. Han besvimer. Hans puls og blodtryk er så lavt at det normalt vil betyde at der f.eks. er tegn på blodforgiftning. De giver ham en masse saltvand, men der sker ingen ændringer på hans tal. Hans læge dukker op og fortæller at han har været med i et forsøg og at de piller han har fået er placebo - efter 15. minutter bliver han mere sig selv igen. Det var hans psyke som gjorde at hans krop reagerede som den gjorde, fordi han FORVENTEDE at hans krop ville reagere sådan.
De undersøgte også hvilken effekt lægens ord har. De lavede dette forsøg med smertestillende medicin. En læge fortæller en gruppe mennesker at ved at få denne smertestillende medicin, så vil en af bivirkningerne være smerter i hovedet, manglende appetit, mavesmerter osv. - og uanset hvilken bivirkning patienten bliver fortalt, så er det altid den bivirkning som rammer som lægen har fortalt.
Lægen fortæller at du muligvis får en manglende appetit ved at få dette medicin og du FORVENTER at få den bivirkning - dine tanker får din krop til at få "bivirkningen".
Tilbage til det med lykkepiller - der sagde de faktisk at for hver 5-10 personer i Danmark som er på lykkepiller, så virker medicinen kun på 1. Det vil sige at, ved de resterende 5-10 mennesker kan man give dem placebo og de opnår samme effekt som dem som får lykkepiller, men de har tilgengæld ikke de bivirkninger som det medfører.
Jeg synes at programmet var enormt tankevækkende.