Åh, det er hygge. Det er så vigtigt at hygge sig og ligenu sidder jeg i Ørby (Vejby/Helsinge) og slapper af med nogle skønne mennesker, drikker the og skriver et blogindlæg.
I baggrunden hører jeg programmet "Forsvundne danskere" - og tænker hvad der mon får folk til frivilligt selv at forsvinde?! Egentlig kan jeg godt se grundene til det - nogle har måske en skidt fortid som de ikke kan slippe væk fra, så er det "lettest" at forsvinde, men oftest er det jo så væk fra alt. Det må være så svært. Så svært, så svært, så svært.
"Nogle gange synes jeg også det er synd at lede efter folk, hvis de er frivilligt forsvundet" - Citat fra mig selv.
Og ja, det synes jeg virkelig at det er. Hvis man frivilligt er væk, så vil man jo ikke findes - på den anden side så måtte man jo så have lagt et brev hvor der står forklaret at man ikke ønsker at blive fundet.
Nogle forsvinder vel fordi de ikke ser nogen anden mulighed for at starte deres liv forfra. Jeg mener bare ikke at man kan fortryde hele sit liv! Du har ofte selv valgt at leve det liv du så end lever - men jeg kan udemærket godt se at det ikke er alt du kan sige "hovsa" til og der er vel ting som gør at du bliver "nød til" at ændre dig selv og flytte væk - væk fra ALT du kender til.
