Foto er fra mit møde med Charles Ndifon i Hamburg 2009!
Nok ikke alle tror at der findes mirakler - måske fordi man ofte forbinder mirakler med at helbrede syge mennesker og gøre dem raske. Det er dog ikke nødvendigvis kun det som udgør et mirakel. I livet er der små mirakler og i ens hverdag er der ganske simple mirakler. Dog ser du dem nok ikke - hvilket jeg heller ikke selv gør. Eller jeg ligger ihvertfald ikke mærke til dem.
Jeg tror på at der findes mirakler som kan helbrede - om det er noget religiøst, spirituelt eller måske en blanding, det ved jeg ikke. I år 2009 tog jeg til Hamburg for at møde en præst som oprindeligt er fra Nigeria - Charles Ndifon. Han mener at Jesus lever igennem ham og han derfor kan helbrede - hvilket højst sandsynligt nok er muligt. Jeg tog ihvertfald til Hamburg fordi jeg ville tro på det, men da jeg så kom der ned og så hvad der foregik så begyndte jeg at tvivle. Jeg er på ingen måder troende, men hvis det kan helbrede mig så vil jeg gerne tro på at Jesus har levet og Charles føre ham videre! Det der skete var at jeg efterfølgende følte at jeg kunne trække vejret bedre. Egentlig har jeg respirator på 24/7, men det gjorde altså en forskel at lade ham heale mig. Han fik mig ikke til at gå, som jo var hvad jeg håbede - men min TRO var helt sikkert heller ikke stærk nok. Det har ihvertfald ikke gjort at jeg har mistet håbet om at der findes mirakler som kan hjælpe mig.
Mange vil nok ikke tro på at det kan lade sig gøre, men jeg føler at jeg bliver nød til at tro på det hvis det er at jeg skal have en forhåbning om at blive helbredt udenom videnskaben - videnskaben er åbenbart ikke stærk nok til at kunne helbrede mig, endnu!
Læs mere om min "helbredelse" på Facebook ved at klikke HER.
- Er det et mirakel for dig at blive gift?
- Er det et mirakel for dig at blive forælder?
- Er det et mirakel for dig at vinde i lotto?
- Er det et mirakel for dig at komme ud og rejse?
- Er det et mirakel for dig at du kom levende hjem fra arbejde i dag?
- Er det et mirakel for dig at savne en du elsker?
Listen er vel lang over hvad livets og hverdagens mirakler kan være. Du ser dem måske ikke, men de ER der.
