Det er vigtigt at have nogle mål i livet. Noget du sætter næsen op efter at det skal ske ude i fremtiden - du bliver selv nød til at gøre noget for at dine mål kommer til at ske - og det er dit ansvar at de bliver ført frem på bedste vis. Jeg tror vi alle har mål - flere eller færre - og vi alle stræber efter at vores mål kommer til at ske. Vores mål kan alle være vidt forskellige - og vi alle kan have både seriøse og mindre seriøse mål, men vigtigst alt er at vi selv stoler på at de er realistiske.
Jeg tænker at det kan være en rigtig god idé at bringe sine mål på banen overfor evt. folk man kender eller ikke kender, men komme ud med hvad man har af mål. For mig gør det at jeg føler jeg vil kæmpe mere for at nå mine mål - for nu er de jo sagt højt og målet skal ikke overfor andre ende som en "fiasko".
F.eks. har jeg et delmål nu som lyder på at jeg d. 1. juni 2011 skal have sparet 10.000,- sammen. Det skal lykkedes! Og jeg har reklameret med mit mål på facebook og nu også her på bloggen. Jeg tror også på at det kan lykkedes og det ville være vildt fedt. Penge er ikke alt, nej. Men for mig giver penge en masse muligheder - og jeg skal bruge penge for at nå nogle af de mål jeg har. Et af mine store mål er at rejse til Kenya en dag - men det skal jeg nok blogge om en dag. Drømmen om at rejse til Kenya har jeg haft siden 2008 og den forsvinder aldrig - jeg fik sågar tatoveret Kenya på mit håndled i år 2009.
En forskning har vist sig at man ved at have mål i livet og stræber efter dem har højere chance for at leve længere - så måske er det på tide at sætte sig en masse mål og stræbe efter at opnå dem. Det giver også enorm meget livskvalitet at have mål som er realistiske og som man inderst inde ved vil lykkedes en dag - det er så vigtigt. Det betyder ihvertfald meget for mig.