Nu vil jeg gerne offentliggøre hvad jeg tænker - det har jeg valgt i og med at jeg vil blogge og det er personligt. Jeg invitere jeg dig til at læse om hvad der er af tanker i mit hoved. Jeg forsøger altid at være positiv, men det negative skal også frem. Jeg kan have en facade, men det er måske en selvudvikling at flytte mit fokus væk fra facaden og åbne op for mine tanker - uanset hvad de end bygger på. Vil du vide hvad der foregår inde bag min facade - så stil mig et spørgsmål og jeg vil svare her på bloggen (dog uden at blotte mine tanker fuldstændig).
Vi tolker alle privatliv forskelligt - men hvad er privatliv for dig? Og ville du kunne leve uden et privatliv?
Det er slet ikke umuligt at leve et liv uden privatliv. Det jeg ser som privatliv er at være alene - og i den situation som jeg er i er det ikke lovgivningsmæssigt muligt at det kan lade sig gøre. Mange vil måske tænke at det ville gøre en crazy i hovedet ikke at kunne være alene nogensinde - og til det kan jeg kun svare at det gør det også. Det kan være frustrerende aldrig at kunne være alene, men jeg viser det ikke. Jeg har 5 handicaphjælpere ansat og de er alle fantastiske - heldigvis. Det gør det lettere for mig at have nogen ved mig 24/7 at jeg har et "veninde-familie-bånd" til dem - de er med i mit privatliv og jeg er med i deres (til dels). Jeg elsker at kunne tale med min hjælper og om alt og ingenting, men der er da også tanker i mit hoved som bare forbliver i mit hoved - det er vel det jeg kan kalde privatliv så! Alle har ret til et privatliv og alle bør benytte sig så meget af det privatliv man kan skabe selv (eller med andre, i så fald). Det handler bare om at udnytte det privatliv man får stillet til rådighed når man bliver skabt og ens skæbne bliver valgt.
